Kapitalkravet til stiftelse af ApS er nedsat
Med virkning fra 15. april 2019 har Folketinget vedtaget en lov, som medfører, at iværksætterselskabsformen afskaffes. Samtidig sænkes kapitalkravet til anpartsselskaber fra 50.000 kr. til 40.000 kr.
De eksisterende iværksætterselskaber skal inden for 2 år enten omregistrere sig til anpartsselskaber med en kapital på min. 40.000 kr. eller lukke ned. De iværksætterselskaber, som ikke overholder den 2-årige tidsfrist vil blive tvangsopløst.