Når næste generation ikke vil overtage virksomheden

Mange mindre virksomheder står overfor at skulle generationsskifte indenfor de næste år. Her har ejeren tit tænkt at hans/hendes livsværk skal føres videre af deres børn og derved sikre at virksomheden ikke forsvinder eller bliver opkøbt. 

Men hvad gør man så, når arvingerne lige pludselig siger fra og ikke vil overtage mors og fars hårdt opbygget virksomhed?

Det er altid en god ide at tage snakken med sine børn på forhånd så man er klar over, hvordan de har det med at skulle overtage virksomheden inden du står overfor at skulle fortage skiftet.

Nogen gange kan det være fordi de ikke har kompetencerne eller lysten til at være selvstændig erhvervsdrivende. For andre kan de være svært at skulle leve op til forældrenes ønsker for, hvor virksomheden skal bevæge sig hen i fremtiden, og derfor er det lettere at sige nej til at overtage, end ikke at føle sig god nok.

Hvis dine børn ikke vil overtage kan et generationsskifte til en nærtstående medarbejder som du mener, vil kunne drive virksomheden videre, være en mulighed. På den måde slipper du for at skulle enten lukke din virksomhed eller at skulle sælge til nogen som ikke kender virksomheden og dens medarbejdere.

Hvis du vil sikre at dine børn stadig får en økonomisk gevinst ved salg af virksomheden så skal du gøre dem til medejere af virksomheden så hurtigt som muligt. På den måde slipper de billigere i beskatning end hvis de efterfølgende skulle arve dem.

Skal du igang med et  generationsskifte er du altid velkommen til at kontakte Advokathuset Stevns, hvis du vil vide mere om dine muligheder på 56 50 44 00 eller info@advokathusetstevns.dk