Hos Advokathuset Stevns får du en rådgiver, der varetager dine interesser hele vejen gennem dit boligkøb. Vi er altid købers mand, når aftalen skal forhandles, så du får de bedste betingelser som boligejer.
Advokathuset Stevns er med gennem hele købsprocessen. Vi fremlægger klart og tydeligt for jer, hvad det er, I er ved at købe.
I vores rådgivning gennemgå vi:
- Tilstandsrapporten
- Elinstallationsrapporten
- Undersøger energiforbrug
- Særlige forhold der gør sig gældende for nabolaget
- Kommunale oplysninger om jordbundsforhold, forurening samt restriktioner ved udbygning
Husk altid ADVOKATFORBEHOLD
Nogen gange skal der handles hurtigt, hvis drømmehuset skal sikres. Der er ikke altid tid til at få en advokat ind over aftalen inden den underskrives. Det er vigtigt at du får tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Med et advokatforbehold er købet ikke gyldigt, før Advokathuset Stevns har godkendt betingelserne for købet og læst købsaftalen igennem på jeres vegne.
Et advokatforbehold bør være formuleret på denne måde i købsaftalen:
”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest – dato- kl. 16”
Boligrådgivning
Det er nemt og enkelt at komme i gang med boligrådgivning hos Advokathuset Stevns. Du udfylder blot kontaktformularen, herefter modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning og fremsender dig en ordrebekræftelse.
Vi fremskaffer alle nødvendige dokumenter på sagen. Når vi har gennemgået din købsaftale inviteres du til et rådgivningsmøde, hvor vi sammen gennemgår de væsentlige forhold i aftalen, og deres betydning for dit boligkøb.
Boligrådgivningspakke
Vi anbefaler altid vores kunder at tage imod vores tilbud* om den fulde boligrådgivningspakke. Det er kun når du benytter dig af boligrådgivningspakken, at du er beskyttet af vores fulde rådgivningsansvar og ansvarsforsikring.
Ved valg af pakken Digitalt skøde og refusionsopgørelse er det kun fejl i det digitale skøde eller i refusionsopgørelsen, som er dækket af vores ansvarsforsikring. Vi kan ikke gøres ansvarlige for, de vilkår i ejendomshandlen, der forringer din retsstilling i forhold til det, der er aftalt med sælger.
Vælger du selv at lave det digitale skøde eller vælger du at få hjælp fra en part uden ansvarsforsikring risikerer du selv at stå med regningen, hvis noget går galt. Det kan gå hen at blive en bekostelig affære.
*(Tilbuddet omfatter ikke landbrugs- eller erhvervsejendomme, og hvor købesummen udgør mere end kr. 2,0 mio. Kontakt os venligst for aftale om salærets størrelse)