Vi hjælper med oprettelse af testamente
Er dine arvinger sikret godt nok gennem arveloven, eller bør du få oprettet et testamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig, og hvor meget de skal arve.
De fleste har ikke tænkt på at oprette et testamente, fordi de tror at deres ægtefæller og børn er godt nok sikret gennem arveloven. Det er ikke altid tilfældet. Der kan desværre opstå mange uoverensstemmelser når et bo efter et familiemedlem skal gøres op. Med et testamente har du indflydelse på, hvordan din arv skal fordeles.
Der findes mange måder at leve sammen som familie i dag, og arveloven tager ikke højde for dem alle. Dine, mine og vores børn kan godt give udfordringer, når arven skal deles. Advokathuset Stevns kan hjælpe dig med at få oprette et testamente, der fordeler arven efter dig, sådan som du ønsker.
- Skal den længst levnede ægtefælle sikres, så det ikke bliver nødvendigt at sælge huset for, at udbetale børnenes arv?
- Skal dine børns arv gøres til særeje så, den ikke tilfalder et svigerbarn ved en skilsmisse?
- Skal der laves et samlevertestamente, der skal sikre din partner bedst muligt?
- Er der særbørn der skal tages hensyn til?
- Skal en almenvelgørende organisation tilgodeses (mulighed for afgiftsbesparelse)
Mulighederne er mange og hos Advokathuset Stevns kan vi hjælpe og rådgive dig om den løsning, der passer bedst til dig.
Advokathuset Stevns rådgiver omkring oprettelsen af testamentet og konsekvenserne heraf, samt udfører papirarbejdet. Har du brug for et testamente så kontakt os på telefon 56 50 44 00 eller mail info@advokathusetstevns.dk