Erhverv

Køb og salg af fast ejendom
Når du skal købe eller sælge en erhvervsejendom, er det vigtigt at få professionel juridisk rådgivning. Advokathuset Stevns er med hele vejen – vi gennemgår kontrakten, sikrer at alle juridiske forhold er på plads. Vi afklarer om der er særlige forhold, der kan påvirke handlen, det kunne fx være lejekontrakter med særlige vilkår eller eventuelle skatte- og momsregler.
Er du i gang med at købe eller sælge en virksomhed, kan du læse mere om generationsskifte
her.
Erhvervslejemål
Når du indgår en aftale om erhvervslejemål, er det afgørende at forstå alle de juridiske forhold, der kan påvirke både lejer og udlejer. Advokathuset Stevns sikrer dig, at lejekontrakten er korrekt og lovlig og tilpasset dine behov. Nogle af de vigtige punkter at overveje i en erhvervslejekontrakt er:
- Lejens størrelse og regulering – Hvordan fastsættes lejen og hvilke udgifter kan pålægges lejer udover huslejen?
- Anvendelse af lejemålet – Det er vigtigt at præcisere, hvad lejemålet må bruges til.
- Vedligeholdelse – Hvem har ansvaret for vedligeholdelsen af ejendommen.
- Afståelse og fremleje – Må lejer afstå lejemålet til en anden. Må lejer fremleje.
- Branchebeskyttelse – Vil lejer have beskyttelse mod udlejning til konkurrenter.
- Uoverensstemmelser – Hvordan skal eventuelle konflikter i fremtiden løses.
Entreprise
Under et byggeprojekt opstår der ofte juridiske udfordringer, som kræver professionel rådgivning. Advokathuset Stevns er din juridiske partner både før, under og efter projektet. Vi er med til at etablere kontrakter, sikre overholdelse af byggereglerne og løse eventuelle konflikter.
Vi rådgiver om:
- Entreprisekontrakter – Hvordan er ansvaret fordelt i byggeprojektet?
- Planloven og byggeregler
- Forsinkelse og mangler – Hvem er ansvarlig, hvem kan der rettes krav mod?
- Syn og skøn
- Konfliktløsning – Voldgift og retssager.
Landbrug
Når du driver et landbrug eller overvejer at opstarte et landbrug, er der mange forskellige hensyn der skal tages stilling til. Advokathuset Stevns hjælper med den juridiske del af det at drive en landbrugsvirksomhed. Her er nogle af de områder vi rådgiver i:
- Drifts- og maskinfællesskab: Ved mindre landbrug kan et fællesskab hjælpe med at dele opgaver og udgifter. Vi sikrer, at aftalerne overholder lovgivningen og forebygger konflikter.
- Forpagtning og leje: Vil du forpagte eller bortforpagte landbrugsjord? Vi hjælper med at sikre, at aftalerne overholder lovgivningen.
- Retssager og voldgift: Får du brug for hjælp til retssager eller voldgiftssager, hjælper vi dig med at få det bedst mulige udfald.
Køb og salg af landbrug
Advokathuset Stevns har mange års erfaring med juridisk bistand ved både køb, salg og generationsskifte af landbrugsejendom.
- Salg af landbrug: Før du sælger, er det vigtigt at få styr på de skattemæssige konsekvenser. Vi hjælper dig med at få et klart billede af, hvad der skal tages højde for.
- Køb af landbrug: Vi rådgiver om driftsøkonomiske forhold, tilskudsmuligheder, miljømæssige faktorer og skattemæssige overvejelser, fx afskrivningsgrundlaget.


Insolvens
Er din virksomhed inde i en periode, hvor den har svært ved at overholde sine økonomiske forpligtelser over for kreditorer? Jo tidligere du kontakter en advokat, desto bedre er mulighederne for at finde en løsning.
Hos Advokathuset Stevns hjælper vi virksomheder gennem insolvens med fokus på overlevelse og stabilitet. Vi bistår med dialog og aftaler med banker, samarbejdspartnere og kreditorer og skaber overblik over situationen.
Har din virksomhed økonomiske krav der ikke overholdes, bistår Advokathuset Stevns med inddrivelse af virksomhedens tilgodehavender, herunder sikring af værdier.
Generationsskifte
Overvejer du salg af din virksomhed, eller er det tid til, at næste generation skal overtage? Et generationsskifte kræver grundig planlægning – jo tidligere, desto bedre.
Hos Advokathuset Stevns har vi rådgivet flere virksomheder på Stevns når det var tid for den næste generation til at tage over. Vi rådgiver om generationsskifte og hjælper med en struktureret og tryg overgang. En planlægning i etaper og åben dialog er ofte en fordel for både den nuværende ejer og den kommende generation.
Overdragelsesmodeller
Advokathuset Stevns hjælper med at vælge den juridiske og skattemæssigt optimale model ved generationsskifte.
Succession
Ved succession overføres avancebeskatningen fra sælger til køber, så beskatningen udskydes. Modellen bruges typisk ved overdragelser til nærmeste familie men fx også i nogle tilfælde til medarbejdere, der har været ansat minimum tre år inden for de seneste fem år.
Salg af virksomhed
Er et generationsskifte ikke muligt, kan et salg være den rette løsning. Advokathuset Stevns hjælper med værdiansættelse og sikrer, at alle juridiske aspekter håndteres korrekt ved ejerskifte og salg.


Ny virksomhed
Drømmer du om at starte din egen virksomhed? Få en advokat med på råd fra starten, så det juridiske er på plads, og du undgår dyre fejl.
Hos Advokathuset Stevns hjælper vi med:
- Valg af selskabsform
- Udarbejdelse af vedtægter, forretningsordner og aftaler mellem ejere
- Ansættelseskontrakter til første medarbejdere
- Inkasso og håndtering af kunder, der ikke overholder betalingsbetingelser
- Gennemgang af lovpligtige forsikringer
Vi sikrer, at alle aftaler lever op til lovgivningen og skaber tryghed i virksomhedsopstarten.
Selskabsformer
Valget af selskabsform er afgørende for din virksomhed. Virksomhedsdrift er dynamisk, og ændringer i fx aktiviteter, medarbejdere eller lovgivning kan gøre det nødvendigt at omdanne virksomheden eller skifte selskabsform for at sikre vækst og tryg drift.
Hos Advokathuset Stevns rådgiver vi om selskabsret og hjælper dig med at navigere sikkert gennem de juridiske krav, når virksomheden ændrer form, udvider eller får nye ledelsesstrukturer såsom direktør eller bestyrelse.
De mest almindelige selskabsformer
- Aktieselskab (A/S)
- Anpartsselskab (ApS)
- Partnerselskab (P/S)
- Interessentskab (I/S)
- Medarbejderinvesteringsselskab (MS)
Advokathuset Stevns hjælper med udarbejdelse af nødvendige dokumenter og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Ansættelser
Skal du ansætte din første medarbejder? Advokathuset Stevns rådgiver og bistår med udarbejdelse af ansættelseskontrakter, der både lever op til behov og lovkrav. Vores rådgivning kan også omfatte fx konkurrenceklausuler, særlige pligter og opsigelser, så både virksomheden og medarbejdere er juridisk sikret.
Advokathuset Stevns kan desuden rådgive og bistå i opsigelses- eller bortvisningssager.


Retssager og konfliktløsning
Er virksomheden involveret i en tvist med kunder, samarbejdspartnere eller leverandører? Hos Advokathuset Stevns håndterer vi konflikter effektivt – både ved voldgift, retssager og mediation.
Mediation
Mediation kan være løsningen, hvis parterne ønsker en mindelig aftale uden at skade fremtidigt samarbejde. Ved mediation fungerer en mediator som neutral rådgiver, mens parterne selv når frem til en løsning gennem forhandling og gensidige indrømmelser. Advokathuset Stevns bistår dig gennem processen og sikrer, at dine interesser varetages.
Voldgift
Voldgift er et alternativ til en retssag. Voldgiftssager er som udgangspunkt fortrolige. Vi hjælper med at udpege dommere og føre sagen professionelt.
Retssag
Hvis tvisten kræver en retssag, fører vi sagen i byret, landsret, skifteret, boligret eller civilret. Advokathuset Stevns har stor erfaring med de fleste typer af erhvervsretlige og civilretlige sager.



