Nye regler for afgifter ved arv mellem søskende fra 2027!

Finn Rasmussen • 30. maj 2024

Nye regler for afgifter ved arv mellem søskende fra 2027

Folketinget har netop vedtaget ændringer i boafgiftsloven, som kan betyde store besparelser for mange danskere.

Hvad betyder det for dig?

Fra den 1. januar 2027 skal søskende ikke længere betale den høje tillægsboafgift på 25 %. I stedet vil de kun skulle betale 15 % af arven ud over et gradvist stigende bundfradrag, der forventes at være 375.000 kr. i 2029. Det betyder at danskere, der arver efter en søster eller bror efter 1. januar 2027 vil få et langt større beløb af arven udbetalt.

Vigtigt at vide:

  • Denne afgiftsnedsættelse gælder kun for søskende.
  • Nevøer og niecer vil fortsat skulle betale den højere tillægsafgift.

Skal du ændre dit testamente?

Hvis du allerede har oprettet et testamente til fordel for nevøer og niecer, eller hvis du har inkluderet både søskende og velgørende organisationer for at spare boafgifter, kan det være relevant at vurdere, om dit testamente skal ændres.

Gældende regler indtil 2027

Indtil den 31. december 2026 gælder følgende:

  • Boafgift for nære familiemedlemmer : Boafgift på 15 % for børn, stedbørn, børnebørn og forældre.
  • Boafgift for søskende : Boafgift på 15 % + Tillægsboafgift på 25 %, hvilket resulterer i en samlet afgift på cirka 36,25 %.
  • Bundfradrag : I 2024 er bundfradraget 333.100 kr.

Eksempel:

Hvis du efterlader 500.000 kr. til din søster:

  • Indtil 2027 : Hun skal betale 36,25 % af 500.000 kr., minus bundfradraget og får udbetalt: 426.112 kr.
  • Efter 2027 : Hun skal kun betale 15 % af 500.000 kr., minus bundfradraget og får udbetalt: 474.965 kr.

Hvad skal du gøre nu?

  • Kontakt os for at sikre, at dit testamente er opdateret og passer til de nye regler.
  • Overvej dine ønsker og kontakt os, for at høre nærmere og om du kan drage fordel af den nye lovgivning.

Med disse ændringer kan du sikre, at dine kære får mest muligt ud af din arv. Tænk fremad og planlæg dine ønsker i dag!

13. oktober 2026
Advokatrådet har nedsat et nyt udvalg, Diversitetsudvalget, der netop har afholdt sit første møde i september 2026. Advokat Finn Rasmussen er medlem af udvalget i kraft af hans bestyrelsespost i Advokatrådet. Diversitetsudvalget består af 6 medlemmer, og udvalget har til opgave både at belyse den nuværende mangfoldighed samt komme med initiativer til at understøtte og øge mangfoldigheden, i alle Advokatsamfundets organer. Finn glæder sig til at bidrage til udvalgets arbejde, der foreløbig skal arbejde frem mod sin første afrapportering i foråret 2027. Læs evt. mere her: Advokatrådets diversitetsudvalg sætter gang i arbejdet for større mangfoldighed | Advokatsamfundet Finn Rasmussen er meget aktiv i Advokatrådet. Udover medlem af Diversitetsudvalget er han også medlem af Uddannelsesudvalget og formand for Responsumudvalget samt formand for Advokatsamfundets understøttelsesfonde.
11. juni 2026
Kontoret holder lukket i uge 30 og 31 (20. – 31. juli). Vi er tilbage og klar til at hjælpe igen mandag d. 3. august 2026. Vi ønsker alle en solrig og god sommer!” 
8. april 2026
Vi har afholdt vores informationsaftener om arv og testamenter i snart 10 år, og de seneste 5 år har vi også haft emnet fremtidsfuldmagt med – og det er det emne, der fylder mere og mere og som folk har flest spørgsmål til. De seneste arrangementer var i Hårlev og i Store Heddinge i november 2025:
Vis mere